





I'm a title. Click here to edit me
ANGST
Hvordan hjælper jeg?
I et forløb hos mig anvender jeg KAT og ACT efter dine behov og ønsker. Hvert enkelt forløb vurderes på baggrund af individuelle faktorer i planlægningen af den bedste form for behandling. Du lærer:
-
tankernes betydning for din angst, og hvordan du kan forholde dig til dine tanker og/eller lære ikke at reagere på dine tanker og dermed mindske din angstoplevelse
-
at se hele oplevelsen i stedet for kun de dele af oplevelsen, som forstærker din angst, og på den måde ser du, at angsten ikke er lige så magtfuld, som du hidtil har troet
-
at rumme angsten for dermed at kunne håndtere den i angstprovokerende situationer
-
at bruge din krop til at normalisere angstens ofte voldsomme fysiske reaktioner således, at de fysiske reaktioner bliver mildere
Jeg behandler flere arter af angst, herunder: social angst, panik angst, generaliseret angst, OCD, specifikke fobier (herunder opkast fobi), sygdomsangst, dødsangst, angst over for at være offentlige steder og/eller steder hvor det er svært at komme væk
Hvad er angst?
-
Angst er kroppens naturlige måde at advare mod fare. Dette system er livsnødvendigt for os.
-
Angst mærkes ofte fysisk i form af hjertebanken, åndebesvær, sved, varme eller kulde, rysten, overfølsomhed over for lys/lyd, svimmelhed eller urealitetsfornemmelse.
-
Angst kan rette sig mod forskellige situationer som; at være i sociale situationer, være steder hvor der er mange mennesker, være steder hvor du ikke nemt kan komme væk eller overbevisning om at du vil være årsag i noget forfærdeligt.
-
Hvis du lider af en angstlidelse er dine tanker ofte den udløsende faktor for angstoplevelser. Dine tanker er fokuseret omkring det, der kan gå galt i fremtidige situationer, eller de er forstærket af bekymringer om situationer, der er sket, og som kunne have negative konsekvenser for dig.
-
Din opmærksomhed er særlig rettet mod informationer i omgivelserne og oplevelserne, der kan virke faretruende. Dette særlige fokus på fare fører til, at din angst ofte bliver forstærket, og ikke-faretruende signaler bliver overset.
